65-årigt jubilæum
Koncerterne og arrangementerne i forbindelse med korets 65-års jubilæum blev støttet af Venner af MDR Børnekoret. Udstillinger, forplejning og organisatorisk støtte til koncerterne var blandt foreningens opgaver.
Nogle alumner fik også deres mening: Interview med Doris, Carla, Marlis og Veronika.
De kender alle hinanden, fordi nogle af dem sang i koret på samme tid (Marlis og Veronika fra slutningen af 1950'erne til midten af 1960'erne; Carla og Doris fra midten af 1960'erne/begyndelsen af 1970'erne, hver især indtil afslutningen af deres skolegang eller erhvervsuddannelse).
Vi mødte dem efter alumnernes fællessang, som fandt sted den 7. juni 2015 i MDR Cube med hr. Kaiser. De havde alle noget til fælles.
Hvor og hvornår fandt prøverne sted? Kuben ved siden af universitetet på Augustusplatz eksisterede ikke dengang.
Vi husker Reichsstraße, i en bagbygning (som ikke længere eksisterer). Det må have været fra slutningen af 1950'erne til midten af 1960'erne. Derefter øvede vi i mange år i "Turmstübchen" (Tårnsalen) i Kongreshallen nær Zoo. Vi øvede to gange om ugen, altid mandag og torsdag, foruden skole selvfølgelig. Det var nogle gange hårdt at skulle tage sporvognen hjem alene i mørket om aftenen. Meget få forældre havde bil dengang og kunne hente os. Radiooptagelser fandt sted på radiostationen på Springerstraße og nogle gange også på Sportforum.
Hvad er dine minder fra prøverne og din dirigent, Dr. Hans Sandig?
Doris: For mig var Dr. Sandig som en far; han krævede meget, men vi havde et tæt forhold til ham og elskede ham. Carla er lidt uenig: Han kunne være meget streng! Vi var alle bange for at synge soloer! Han lyttede meget omhyggeligt. De andre: Og intet måtte gå galt under indspilninger! Engang hostede nogen i slutningen af en sang, og han brækkede vredt sin stafet, kan du huske det? Han var meget omhyggelig; selv udtalen skulle være perfekt!
Hvilke særlige koncerter var du med til?
Vi deltog i adskillige opførelser af Zoo-kantaten tilbage i 1960'erne, som også blev indspillet. Nogle af koncerterne fandt sted i White Hall/Theater of the Young World som studenterkoncerter. Der blev også afholdt koncerter i Congress Hall. Vi sang også Carmina Burana, som også blev indspillet på det tidspunkt. Opførelsen af Bondekantaten var særlig sjov. Den blev opført i 1970 med danse på Naschmarkt, som vi havde øvet specielt til lejligheden.
Og hvad med tv-optagelser?
Disse begivenheder fandt ofte sted i Berlin, og kun omkring 30 børn fik lov til at deltage – de bedste, så at sige. Man skulle til audition, og der var særlige prøver. Det var højdepunkter! Vi deltog primært i juleprogrammer, som klassikeren "Mellem morgenmad og stegt gås". Der mødte vi nogle entertainere, der var berømte på det tidspunkt.
Vi tog ofte busser rundt i Østtyskland til koncerter, især i adventssæsonen til julekoncerter. Højdepunktet i Leipzig var julekoncerterne i balsalen i det gamle rådhus, hvor vores egne forældre også kom. Og Carla husker stadig udlandsrejsen til Bulgarien i 1968 meget godt.
Hvordan har koret påvirket dig musikalsk?
Kort sagt: man forbliver bare musikalsk. Vi sang altid senere hen, for eksempel under vores studier. I 70'erne var sanggrupper med folkesange og politiske sange populære, og nogle af os sang med i dem. Og vi nyder stadig at synge i dag; vi kender simpelthen en masse sange, og mange af os synger stadig i kor.
Hvad vil du sige, at din tid i koret har bragt dig – udover stadig at være venner?
Vi lærte at være punktlige og disciplinerede. Det er essentielt i et kor. Vi fik også sangtræning, og vores tale blev finpudset. Selv kropsholdningen blev undervist – at stå oprejst og rank, men ikke stiv. Så man kan sige, at vi lærte og oplevede en masse i løbet af vores tid i koret, hvilket vi alle stadig ser tilbage på med glæde.
Tak for samtalen!
Interviewet blev udført af JS
Vi mødte dem efter alumnernes fællessang, som fandt sted den 7. juni 2015 i MDR Cube med hr. Kaiser. De havde alle noget til fælles.
Hvor og hvornår fandt prøverne sted? Kuben ved siden af universitetet på Augustusplatz eksisterede ikke dengang.
Vi husker Reichsstraße, i en bagbygning (som ikke længere eksisterer). Det må have været fra slutningen af 1950'erne til midten af 1960'erne. Derefter øvede vi i mange år i "Turmstübchen" (Tårnsalen) i Kongreshallen nær Zoo. Vi øvede to gange om ugen, altid mandag og torsdag, foruden skole selvfølgelig. Det var nogle gange hårdt at skulle tage sporvognen hjem alene i mørket om aftenen. Meget få forældre havde bil dengang og kunne hente os. Radiooptagelser fandt sted på radiostationen på Springerstraße og nogle gange også på Sportforum.
Hvad er dine minder fra prøverne og din dirigent, Dr. Hans Sandig?
Doris: For mig var Dr. Sandig som en far; han krævede meget, men vi havde et tæt forhold til ham og elskede ham. Carla er lidt uenig: Han kunne være meget streng! Vi var alle bange for at synge soloer! Han lyttede meget omhyggeligt. De andre: Og intet måtte gå galt under indspilninger! Engang hostede nogen i slutningen af en sang, og han brækkede vredt sin stafet, kan du huske det? Han var meget omhyggelig; selv udtalen skulle være perfekt!
Hvilke særlige koncerter var du med til?
Vi deltog i adskillige opførelser af Zoo-kantaten tilbage i 1960'erne, som også blev indspillet. Nogle af koncerterne fandt sted i White Hall/Theater of the Young World som studenterkoncerter. Der blev også afholdt koncerter i Congress Hall. Vi sang også Carmina Burana, som også blev indspillet på det tidspunkt. Opførelsen af Bondekantaten var særlig sjov. Den blev opført i 1970 med danse på Naschmarkt, som vi havde øvet specielt til lejligheden.
Og hvad med tv-optagelser?
Disse begivenheder fandt ofte sted i Berlin, og kun omkring 30 børn fik lov til at deltage – de bedste, så at sige. Man skulle til audition, og der var særlige prøver. Det var højdepunkter! Vi deltog primært i juleprogrammer, som klassikeren "Mellem morgenmad og stegt gås". Der mødte vi nogle entertainere, der var berømte på det tidspunkt.
Vi tog ofte busser rundt i Østtyskland til koncerter, især i adventssæsonen til julekoncerter. Højdepunktet i Leipzig var julekoncerterne i balsalen i det gamle rådhus, hvor vores egne forældre også kom. Og Carla husker stadig udlandsrejsen til Bulgarien i 1968 meget godt.
Hvordan har koret påvirket dig musikalsk?
Kort sagt: man forbliver bare musikalsk. Vi sang altid senere hen, for eksempel under vores studier. I 70'erne var sanggrupper med folkesange og politiske sange populære, og nogle af os sang med i dem. Og vi nyder stadig at synge i dag; vi kender simpelthen en masse sange, og mange af os synger stadig i kor.
Hvad vil du sige, at din tid i koret har bragt dig – udover stadig at være venner?
Vi lærte at være punktlige og disciplinerede. Det er essentielt i et kor. Vi fik også sangtræning, og vores tale blev finpudset. Selv kropsholdningen blev undervist – at stå oprejst og rank, men ikke stiv. Så man kan sige, at vi lærte og oplevede en masse i løbet af vores tid i koret, hvilket vi alle stadig ser tilbage på med glæde.
Tak for samtalen!
Interviewet blev udført af JS
